Produkterne fra WUM produceres i samarbejde med fire sjællandske håndværksvirksomheder. Dansk Stålplade Teknik i Svogerslev leverer alle metalkomponenter – i både stål, aluminium, messing og kobber – til de forskellige produkter. Bille Furniture i Hillerød leverer de særlige lampeskærme i træ og har fra første færd deltaget i udviklingen af prototyper. Snedkeriet Stagetorn i Frederikssund leverer alle øvrige trædele. Miltona Pulverlakering i Greve er ansvarlig for farvelægningen af alle stål- og aluminiumkomponenter. De fire virksomheder er hver især kendetegnet ved deres særlige håndværksmæssige kompetencer og know-how. De er specialister på hver deres felt, men deler passionen for det gode håndværk. De er samtidig alle optaget af miljørigtig produktion og social ansvarlighed. Under fanebladet "This is how we do it" er der fire korte videoer, der viser, hvordan forskellige lampedele bliver til.